eksperiment

Frøformering af Dahlia

16.19

Længe før jeg fik sommerhus og havedrømmen var indfriet, har jeg haft en forkærlighed for georginer. Jeg kan tydeligt huske min mormors georginer som prydede hendes have i alverdens farver, de virkede så majestiske og enorme i et otteårig barns øjenhøjde. 

Sidste år var jeg fast besluttet, at Dahlia skal være i min have. Ikke kun fordi den frembragte barndomsminderne og nostalgien, men også fordi jeg synes at Dahliaer, eller georginer, er fantastiske om efteråret. Jeg havde anskaffet mig knolde fra en haveveninde fra Facebook, Karin, og havde et halvmislykket forsøg med dem. For det første fik jeg knoldene i potter i begyndelsen af april og de var spiret. Jeg havde dem i ca. en uge i lejligheden, hvor lyset ikke var optimal. De blev ranglede og jeg besluttede mig for at de skulle i min uopvarmede, hjemmelavede, kolde drivbænk. Der havde de det godt, indtil jeg havde akut brug for pladsen i drivbænken til mine frøplanter som skulle prikles om. Georginerne blev derfor plantet ud allerede i midten af april og mærkeligt nok, kom der en let nattefrost som tog toppen af dem og så gik de helt tilbage i vækst. De fleste nåede dog at blomstre, men jeg laver ikke den fejl at forkultivire georginer (så længe jeg ikke har et drivhus) og plante dem ud før efter 1.maj. 

I efteråret, fik jeg af en anden god blomstersjæl en hel masse knolde, måske 10-15 kilo, det var helt overvældende at være hjemme hos Vivi, hvor hun og hendes mand John klargjorte knoldene til vinteropbevaring. Jeg fik rigtig mange knolde. Jeg kender hverken farve, type eller størrelse så jeg kan kun blive positivt overrasket senere på året, når de begynder at blomstre. Jeg har i dag taget knoldene fra loftsrummet og der er liv i dem, eller ihvertfald kan jeg se at der er knopper på vej. 

Og så kommer frøerne i billedet. Dette er et eksperiment. Jeg har læst på diverse blogs og fora, at man ikke rigtigt får nogle flotte georginer ud af frø. Det har været lidt demotiverende, ikke fordi jeg forventer en masse unikke og fyldte blomster, men fordi folk har omtalt frøsåede georginer så dårligt. jeg kan ikke forestille mig at man kan synes om at en blomst, en staude, en busk, et træ er grim. Alt har sin skønhed og jeg vil gerne selv bestemme hvad der er smukt og hvad er mindre smukt. Derfor besluttede jeg mig at trodse alle skriverier og prøve selv. Jeg købte i alt fem poser med frø. To poser med pompon blanding og to poser med "giant hybrids" fra Thomson & Morgan og en enkel pose pompongeroginer fra Seedaholic. Nu kan man selv regne ud at jeg er en smule vild med pompongeorginer - de er så smukke, med deres fuldstændig perfekte geometrisk arrangerede kronblade, så det grænser til kunst. Og kunstige kan de også se ud, men der er ikke noget mere efterårsagtigt end en buket friskplukkede pompongeorginer i alverdens farver. 

Frø af georginer er ret store og minder meget om solsikkefrø. De er trods alt kurvblomster.
Jeg købte frø fra både Thomson&Morgan og fra Seedaholic. Jeg er ret vild med pompongeorginer, så jeg købte godt ind. Jeg har dog en mistanke om at pompon mixet fra seedaholic og T&M er det samme, men det vil tiden vise.
Jeg prøvede at så frøene med så godt afstand som muligt. Måske skulle jeg ikke have sået alle frø fra poserne, men hvis de af en eller anden grund ikke bliver til noget,  har jeg sikret mig to esktra poser :-) de blev sået i almindelig så- og priklejord og kun lige dækket med vermiculite. Bakkerne blev stillet med en løs pose ovenpå og på vindueskarmen med radiatoren tændt.
 Efter bare tre dage, begyndte de at spire. Her er de godt 14 dage gamle og man kan ane de små rigtige blade på vej. Denne bakke er med de gigantiske georginer.
 Her er T&Ms pomponmix.
Og her frøene fra Seedaholic. Der er ikke ret stor forskel på de små kimplanter, udover at nogle er mørke i basen ved roden, og andre er fuldstændig limegrønne. Mon det betyder forskel på blomsterfarven??

De små planter står i min eneste sydvendte vindue hvor de får lidt sollys om dagen. De sidste tre billeder blev taget for fire dage siden og forskellen mellem planterne da og nu ret stor, nu kan man se de rigtige blade og det betyder at der er snart tid til prikling. 
Følg med i de næste skridt med mit dahliaeventyr :-)

Slavi

frø

Såning af staudefrø, del 2

09.07

Så er sæsonen for alvor blevet skudt her på Nørrebro. I går såede jeg en hel masse staudefrø, som jeg havde indkøbt både i efteråret og i januar. I alt blev der sået 23 forskellige frøposer, så der er bakker med frø over hele lejligheden og på bagtrappen. Det som ikke blev sået i dag er bl.a lupinfrø, som står i vand og er klar til såning i dag. Også lidt sommerblomster og andre, som skal sås direkte, ligger og venter lidt endnu. Der blev sået følgende:

Acanthus mollisAgastache rugosa 'Licorice Blue'
Alchemilla mollis
Campanula lactiflora 'Pritchard's Variety'
Dahlia, tre forskellige poser, der kommer en separat beretning om det
Delphinium x cultorum Pacific Giants 'Round Table Mix'
Echinops ritroErigeron karvinskianus 'Profusion'
Euphorbia oblongata (frøene blev lagt til opblødning i to timer)
Gaura lindheimeri 'Summer Breeze'
Geum chiloense 'Mrs J. Bradshaw'
Liatris spicata 'Goblin'
Monarda didyma 'Panorama'
Monarda fistulosaNepeta faasseniiPapaver orientale 'Royal Wedding'
Papaver orientale 'Princess Victoria Louise'
Potentilla nepalensis 'Miss Willmott'
Scabiosa caucasica 'Perfection White'
Scabiosa caucasica 'Perfection Blue'
Verbena rigida

Nu bliver det spændende hvilke frø kommer først og hvilke frø slet ikke kommer. Sidste år havde jeg en del mislykkede forsøg med bl.a. Verbena bonariensis og Leucanthemum maximum, så forventingerne er skruet lidt ned. 



Her er de smarte spirekasser fra Tiger, koster kun en tier og de er virkelig gode. Jeg har sat spirekasserne i vindueskarmen under radiatoren, så der er en temperatur på ca 20 grader, hvilket de fleste frø jeg har sået
gerne vil have i spiringperioden. Når frøene spirer, slukker jeg for radiatoren, så de ikke dør af varme :-)



Nogle frø blev sået i potter, som står i stuen...


...andre er flyttet på bagtrappen, bl.a. Acanthus mollis som kræver 10-15 grader for at spire.


Den gør selskab til mine pelargonier som har boet på bagtrappen siden oktober, og jeg var dejligt overrasket da jeg så at min P. 'Double Pink Bird's Egg' har sat en knop :-)

Nu går jeg ud og sår de lupinfrø og venter spændt de næste mange dage. jeg vendre dog tilbage i morgen og skriver lidt om min Dahliaeventyr.
Slavi


De første spirer

08.44

I går morges, inden vi skulle hjem, gik jeg en runde i haven og kunne se at Phlox, Monarda, Pimpinella, Allium og nogle enkelte Geranium var allerede på vej op. Det var simpelthen som juleaften! Så tænkte jeg at kigge i min hjemmelavede koldbænk for at tjekke de frø jeg såede for en måned siden og for min store overraskelse var der spirer på vej! Jeg kan ikke få armene ned, det er helt fantastisk :-) her et par billeder:

Prydløg af ukendt sort. Jeg sanmlede frøerne i somers fra Assistenskirkegården. Jeg har fundet stedet igen og set at løgene er på vej så jeg vil holde øje med at se hvilken prydløg drejer det sig om.

Geranium pyrenaicum 'Summer Snow'. jeg har læst mig til at det opfører sig ukrudtagtigt, men jeg har ikke noget imod sådan et smukt ukrudt :-)

Vaccaria hispanica, en meget meget smuk sommerblomst, jeg har lige fundet billedet jeg tog af en buket i en tehandel i Berlin, se nedenfor.
Se lige denne skønhed! :)
Jeg har taget primulafrøene hjem og de er stillet køligt, men varmere end i koldbænken. Jeg læste nemlig et sted på nettet at for at spire, har de brug for 10-15 graders varme, ikke mere, da frøerne ikke tåler varme




Forårsstemning

Lidt endnu...

13.09

Marts er kommet! Længe ventede marts som også bringer foråret. Vintergækkerne lyser op af jorden og erantisserne har indtaget store arealer i Assistenskirkegården. Jeg har desværre ikke erantisser i min have og det har jeg tænkt mig at lave om på i år. Jeg har langs den sydlige grænse af grunden et parti med træer og buske og her har jeg i tankerne om at lave en skovbundsved en gang i fremtiden, for kønt er det ikke når det står bart...
Nå, men marts er her. Det er overraskelsens måned for mig for jeg altid bliver overrrasket hvor kold marts kan være. Jeg bærer stadig barndommens erindringer om de lunefulde weekender hos min mormor og hendes have fyldt med hyacinter, tulipaner, påskelilljer, stedmoderblomst. Løgvækster som normalt står i fuld flor i april - maj herhjemme er for længst glemt og aflyst af de første roser og iriser. Men jeg må se virkeligheden i øjnene og acceptere at foråret er ikke rigtig kommet endnu og kong Vinter holder fronten over Danmark. Lidt endnu...
Til gengæld har jeg været på indkøb. Ikke ude i kulden, men hjemme fra computeren hvor der er uendelige muligheder. De første frø og rosenkataloger er kommet og jeg har været meget fristet til at købe. Sidste år plantede jeg fem engelske roser i februar. Jeg købte dem i potter fra Aldershvile planteskole og de klarede sig nogenlunde men planterne virkede ikke stærke nok. Jeg ved ikke om de har været i potterne for længe, men nu når jeg ser på grenene, virker nogle ret svage. Jeg håber det retter sig i år når jeg har klippet 'bøgehækken' ned så der kommer mere sol i rosenbedet, måske det var det mere sol som manglede. For at eksperimentere, købte jeg igen fem roser i november, denne gang købte jeg barrodsroser direkte fra David Austins planteskole i England. Jeg må sige at jeg fik nogle ret flotte planter med stærke grene og med mindst fire grene på hver plante. De blev alle plantet i november, lige efter årets første sne faldt. Heldigvis kan jeg se at de har overlevet og venter på at der kommer lunere dage. Jeg elsker roser og selvom jeg plages af rådyr, så  har de heldigvis ikke fået nys for denne delikatesse og lad os håbe på at de heller ikke får det i år. Jeg glæder mig til jeg skal klippe roserne, men venter lidt endnu med den beskæftigelse.
Her er listen over de roser jeg har plantet:
1. Abraham Darby
2. Boscobel
3. Graham Thomas
4. Wollerton Old Hall
5. Lady of Shallot
6. Claire Austin
7. Gentle Hermione
8. The Lady of the Lake
9. Strawberry Hill
10. Paul's Himalayan Musk
Jeg lægger billeder af mine roser senere, fordi jeg kan ikke få dem lagt ind fra iPaden.
Jeg har også, i venten på foråret og tiden til at så de mange staude- og sommerblomsterfrø jeg købte i efteråret, været på shopping. Jeg kunne ikke vente mere på at planteskoler skulle åbne, så jeg bestilte blomster hjem. Staudestedet, som jeg købte fine stauder sidste år, havde et dejligt tilbud om gratis fragt så jeg fyldte kurven med en masse dejlige stauder, og jeg fik ikke nok, så jeg bestilte igen nogle dage senere. Internettet er fantastisk for jeg googlede mig også til to gartnerier i Tyskland og kom til at bestille dere også, ha ha. Jeg havde lovet migselv ikke at bruge så mange penge på blomster i år, men tror vist ikke jeg kommer til at holde på min løfte. Nu åbner snart min yndlingssted Karoline Mathildestiens planteskole og jeg må derind og besøge den dejlige indehaver Birgit, som har en stor passion for storkenæb.
Det var det for nu, i næste uge har jeg fri torsdag og fredag og jeg kommer til at bruge mine fridage på at så staudefrø, jeg kan ikke vente mere, der er kommet nok lys og om mindre end halvanden - to måneder inden de skal plantes ud, så jeg giver lyd igen fra mig. Nu går jeg ud i blæse og regnvvejret og ser på haven som venter på solrige og varmere tider :-)
Slavi






















Clivia opdatering

21.02

Jeg ville hurtigt vise jer en af mine Clivia blomster i fuld flor. Det er første gang jeg har en gul Clivia i blomst. Er den ikke køn?😍

Clivia 'Snowflake'

drivhus

Drivhusdrømme

20.59

De sidste dage har været både lunefulde og fulde af solskin i forhold til sidste uge hvor der var frost og sne. Det har resulteret i meget mere planlægning og dræmmetænkning om haven. I år skal jeg etablere to bed i haven, forhåbentlig med planter fra min store såprojekt, og til næste år har jeg et stort bed langs den ene side af grunden. Bagefter har jeg tænkt mig at anlægge et "skovbed" under og langs den lund jeg er ved at beskære. 

Et andet projekt som jeg går og drømmer rigtig meget om i disse forårsagtige dage er et drivhus. For mig er det det ultimative man kan få i en have - en skøn tillæg som ikke kun forlænger sæsonen i begge ender men også giver charme og hygge i haven. Jeg har tænkt på drivhus hele mit liv, eller siden jeg begyndte at interessere mig for blomster for 24 år siden, men mulighederne har jo ikke ligefrem været lovende. Men nu når vi har fået sommerhus med en skøn have, er muligheden lige pludseligt blevet meget reel. Og det pirrer inde i mig på en måde som jeg ikke kan beskrive. Jeg har virkelig lyst til at gå ud og finde det perfekte drivhus, det skal være af træ, med en høj mursokkel og automatiske vinduesåbnere og det skal være hvidt. Forleden slog jeg op på den blå avis og der var mange fine tilbud for at overtage et drivhus eller betale en mindre sum for et rigtigt pæn et. Der var faktisk et andet som man bare kunne komme og afmontere, køre det væk på traileren og så montere det i sit eget have, men det var alt for stort. Senere på dagen, da jeg var ved at blive kært ned på vejen fordi jeg var gået helt i drivhusdrømme på vej hjem, fik jeg en ide. Man kan jo selv bygge sig et drivhus. Jeg har en gammel kollega som jeg overhovedet ikke vidste var haveentusiast, men tilfældigt fortalte mig at han var ved at bygge drivhus og da jeg så billeder var jeg målløs. Det var ikke et drivhus, det var et orangeri han var i gang med at bygge. Men det havde taget snart ti år, fortalte han og han var ikke færdig endnu. Jeg gik videre med at google og søge på pinterest og jeg fandt faktisk et sted hvor man kunne købe sig til planerne til et lille selvbygget drivhus. Jeg fik straks tankerne til at vandre igen - forestillede mig med en sav og en målestok, komisk situation, da jeg ikke menere jeg er den mest handy mand derude. Men det virkede som et meget realistisk projekt som man næsten kunne gå i gang med det samme. Jeg tænker, at hvis jeg kan bygge mig et lille drivhus på 5 kvm som en midlertidig løsning eller i stedet for finde et brugt på det blå avis, kunne jeg, i de 4-5 år det kan holde sig og være funktionel, tænke på hvad jeg egentlig vil, planlægge, samle erfaring og ikke mindst spare op. For et ordentligt drivhus koster. Jeg har også været på en hjemmeside som hedder Drivhussnedkeren, og et mellemstort drivhus koster da et sjat op over de 50.000 kroner. 

Min drøm er at have et drivhus - et sted hvor jeg kan så og forkultivire om foråret, dyrke tomater og basilikum om sommeren og have et hav af Chrysanthemum (en anden top favorit) om efteråret. Du kommer til at læse meget mere om denne drøm og om vejen til dens opfyldelse.
Slavi

Clivia

Forår i mine vindueskarme

18.57

Foråret er småt ved at finde vej i haven. Vintergækker, erantisser og påskeklokker titter frem og solen prøver da også at bryde igennem de tykke skyer som nogle gange hænger i ugevis på himlen. Foråret er også på vej til mine vindueskarme. Jeg skjuler ikke at jeg nogle gange er ret manisk når det handlernom blomster. Det gælder også i den grad om stueplanter. Min kæreste siger tit at vi lever i en jungle men det mener jeg kan diskuteres. Jeg har de seneste år haft forskellige "manier' i form af at je har samlet blomster fra en specifik familie Gesnerisceae. Under denne familie er der særligt en blomst som er ret kendt i de danske hjem, nemlig saintpauliaen - den lille stueplante med hjerteformede blade og dejlige blomster i alverdens farver. Jeg har dog aldrig været så vild med saintpaulia, men til gengæld har jeg været helt tosset med Achimenes, nogle kalder det vist tallerkenblomst. Jeg var så besat af at få så mange som muligt så jeg endte med at have over 40 forskellige sorter - høje og lave til hængende, enkeltblomstende, dobbeltblomsrende, fra hvide og gule til mørkelilla og plettede. Men men, hvert år da vi skulle holde ferie, fik de altid meldug, en ufatteligt grim sygdom som jeg hader så meget. Planerne blev altid helt hvide og jeg måtte ofte klippe dem helt ned længe før sæsonen var overstået. udover Achimenes, samleder jeg på adskillige andre fra samme familie såsom Sinningia, Smithiantha, Kohleria og Streptocarpus, men jeg valgte kun at beholde en enkelt Kohleria, som er bare så smuk så jeg ikke kunne smide ud, og et par Smithiantha planter som jeg er for forelsket i til ikke at have dem stående i vindueskarmen, samt mini sinningiaer, de skønne små planter med de mest fantastiske blomster. Disse planter sover nu, Kohleria og Smithiantha danner rhizomer, og går i dvale om vinteren. Når marts kommer, bliver de plantet i nyt jord og så varer det ikke længe før de skønne blomster pynter i stuen.

Da jeg valgte ikke at have al den pragt stående på grund af meldug, skulle jeg finde andre blomster som var lidt mere robuste og ikke krævede den store omsorg. Jo, altså alle planter har brug for kærlighed og opmærksomhed, men jeg skulle bare have nogle som kunne holde ud i 10-14 dage uden så meget vand og uden at få store plager som sygdomme og insektangreb. jeg havde i længere tid ønsket mig en Clivia, en robust plante som trives i alle slags forhold, bare den ikke får direkte sol. Perfekt til min nordøstvendte lejlighed, hvor solen kun skinner ind, når den afspejler sig fra vinduerne i huset overfor. Clivia kommer fra Sydafrika - et land som har givet os planteelskere så mange skønne blomster, hermed pelargonien, og er i sit naturlige habitat i Kwazulu-Natal provinsen en bunddækkeplante som ikke kræver direkte sollys for at trives. Den bliver sjældent angrebet af udyr, for det meste skjoldlus, men ellers er det ret problemfrit hvis man lader være med at overvande den. I Sydafrika har Clivia nærmest en kultstatus og Clivia dyrkning og krydsning er en hel industri. Der afholdes utallige Clivia shows, hvor Clivia entusiaster og professionele viser deres resultater af mange års krydsningsarbejde. Og priserne kan gå helt amok. Jeg har set Clivia til salg for ikke mindre end 10.000 dollar på eBay!

Jeg er helt bidt af Clivia. Jeg fik mine første Clivia planter for fire år siden fra en svensk samler. Dengang kunne jeg næsten ikke bære tanken om at man skulle vente en del år, typisk 3-4 år efter man har sået frø, før den blomstrede. Siden er det blevet til mange flere småplanter og frø og jeg har endda været heldig at få en skud fra en moderplante med næsten hvide blomster, en virkelig sjælden og ret dyr fornøjelse. Sidste år blomstrede min første Clivia for første gang. Blomsten var flot, ferkenfarvet med i alt 12 blomsterklokker. I år er der ikke mindre end 25 knopper på samme stilk! Jeg er helt imponeret. Den anden, næsten hvide er også på vej med blomst, den har dog kun 13-14 knopper, men jeg er i den grad taknemmelig. Jeg har en tredje Clivia som også er på vej med blomster, den skulle være gul, men da planten er fra frø, så kan jeg ikke med sikkerhed sige at det bliver en gul. Så det bliver spændende. Her kommer billeder af nogle af mine Cliviaer som er på vej med blomst, samt nogle små frøplanter fra New Zealand. Jeg kommer selvfølgelig med en update, når de lækre knopper åbner sig.


Clivia 'Tipperary Peach' var den første Clivia som jeg fik, og nu er den på vej med blomster for anden gang 
Clivia 'Snowflake' også på vej med blomst for første gang 

Her er mine små frøplanter af C. 'Furama #4' x 'Swailand' med skønne brogede blade
Slavi

februar

I haven i februar

17.30

Så er februar kommet og med den en rigtig kold periode hvor haven har været total frosset. Jeg havde ferie i en uge og inden det blev isende kold og det hvide nedbør sænkede sige hen over landet, nåede jeg lige til at klippe nogle bøgetræer, som jeg i virkeligheden tror var blevet plantet med hensigten om at blive til hæk, men den forrige ejer havde enten skiftet mening eller orkede ikke at gå i gang med hækdesign. Uanset hvad, var de træer godt 5-6 meter høje og de skyggede alt for meget i haven. Da huset kigget mod syd, betyder det, at der er sol i haven hele dagen, dog har disse træer skygget en hel del, så de måtte klippes ned. Jeg kan godt lide at der er træer i en have, det giver balance og dimension i en have, men de skal ikke overskygge alt. Langs den sydlige del af grunden er der, udover denne "hæk" også adskillige birketræer, hasselbuske, to tre lærketræer, en forsømt syrenbusk, en hyld og en del andre buske og små træer, som allesammen giver en rigtig fin skoveffekt, sammen med de statelige fyrretræer som er blevet plantet for mange år siden på den vestlige side af grunden.

Udover at klippe træer, nåede jeg lige at så de første staudefrø. En del stauderfrø kræver nemlig at de gennemgår en periode af kulde, før frøene vækkes og spirer. Hvis man forestiller sig f.eks. akelejer, de plejer at blomstre forår og sommer og når frøene hen på sommeren bliver modne og spredes, venter de med at spire til næste forår, hvor man kan får en hel "græsplæne" af små akelejekimplanter.
Et billede slået op af Slavi (@eatgrowknit) den

I denne omgang såede jeg følgende planter:

  • Echinacea pallida - bleg purpursolhat. En lidt anderledes purpursolhat med lange tynde bleglilla kronblade og som blomstrer lidt tidligere end den amindelige purpursolhat.
  • Lavandula angustifolia - lavendel. Man kan ikke forestille sige en romantisk have uden lavendel. jeg ved godt man kan få lavendler alle vegne,  og jeg har da også en del lavendler i haven, men jeg vil prøve at dyrke mine fra frø i år.
  • Vaccaria hispanica - kender ikke det danske navn af denne smukke etårige blomst, og i øvrigt er jeg ikke ret god til danske blomsternavne, så jeg googler for det meste navnene, så hvis nogen ser jeg har skrevet navnet forkert, eller google har snydt mig, må man gerne rette mig. Vaccaria hispanica så jeg for første gang i en vase i en teforretning i Berlin sidste sommer. Jeg var helt forelsket i de hundredsvis små lyserøde stjerner og fik ikke ro, før jeg fandt navnet på denne smuksag.
  • Rudbeckia fulgida "Goldsturm" - solhat. Jeg elsker solhatte! de minder mig så meget om min barndom, så jeg måtte have dem i min have. Sidste år valgte jeg nogle frø, som sælgeren reklamerede som etårige og jeg var dum nok til at fjerne planterne da vinteren kom, dog var der et plante tilbage som overraskende nok var ikke død! Tværtimod, havde den små skud i grundstammen, så nu har jeg lært det - solhatte for det meste er stauder!
  • Eryngium giganteum "Miss Wilmott's Ghost" - kæmpemandstro. En skøn staude som jeg glæder mig til at få i haven og dermed få lidt "kant". Denne her sort har en sølvgrøn udseende og planten holder sig hele vinteren. En del af min drøm er at min have også er smuk om vinteren med de visne stauder!
  • Geranium pyrenaicum "Summer Snow" - pyrenæisk storkenæb. Jeg er vild med storkenæb! Det er en af mine absolut yndligsblomster sammen med høstfloks, ridderspore, alle slags roser og digitalis. Denne skønhed danner et tæppe som kommer til at være dækket med skønne hvide blomster hele sommeren. Jeg har havde hæld med at så storkenæb sidste år, der blev det til G. pratense "Mrs. Kendall Clark" og G. psilostemon. jeg glæder mig til blomster i år.
  • Primula denticulata - kugleprimula. De første blomster jeg nogensinde plantede var primulaer. Jeg var ti år og min mormor var lige død, og de stod i en pose halvdøde for ingen tænkte på dem i denne frygtelige tid. Så jeg tog dem og plantede dem til minde om min mormor. Hun havde den mest pragtfulde have fyldt med geroginer, solhatte, frøkenhatte, sommerasters, tagetes, tulipaner, hyacinter, og alverdens andre blomster. Al den kærlighed jeg har til blomster kommer fra min mormor! Jeg har sået både en lilla og en hvid, jeg er meget spændt hvad der kommer ud af de bittesmå frø.
  • Primula japonica - japansk primula. Jeg har købt et mix i de pink-røde farver, en virkelig smuk staude som bliver ret høj i forhold til andre primulaer og som blomstrer helt ind i juli måned.
  • Chaerophyllum hirsutum "Roseum" - bjerg-hulsvøb. En skøn staude som jeg glæder mig til at lære at kende. Jeg er lidt vild med skærmplanter og denne skule være en skønhed med sine lyserøde skærme. Jeg er spændt om at se om frøene spirer, frø fra skærmplanter mister hurtigt deres spireevne, derfor har jeg garderet mig og købt mig en plante. Jeg måtte bare eje den, da jeg så den første gang!


Alle potter med frø er lagt i min drivbænk, sammen med nogle prydløgfrø, to slags purpursolhatte og kæmpeverbena, som jeg såede allerede i efteråret. Prydløgene er allerede på vej, helt utroligt. Jeg ved ikke hvad for en løg det er, men de må have været temmelig store, fordi de frøstange jeg samlede frøene op fra var med en diameter på mindst 15cm (frøene samlede jeg i Assistenskirkegården på Nørrebro). Nu bliver det spændende at se hvad der kommer først op og hvor længe det tager. Der er iøvrigt endnu 25-30 poser som venter med at blive sået. det fortæller jeg om når tiden kommer.

Slavi

Popular Posts